Smukke ord fra sognepræst i Roskilde
Smukke ord fra sognepræst i Roskilde
Roskilde februar 2011
Cathrine Lervig gæstede og optrådte i Roskilde Domkirke januar 2011, dels for et stort publikum funktionsnedsatte børn og unge, dels ifm. Domkirkens Natkirke.
Ved begge arrangementer leverede Cathrine en overbevisende og professionel indsats, som imponerede.
Mest interessant var hendes ordløse sang, som lægger sig i kategorien ordløs bøn, messesang og chanting. Hun slår en tone an, som trækker vand i øjnene, fordi hun i sin enkle form viser en væsentlig autenticitet og inderlighed, der kun kan mane til eftertanke, fordi den er modsat al indstuderet liren af.
Cathrine formår at tale til det indre, urmenneskelige og ordløse konstante, når hun med sin sarte fænomenologi åbner et landskab, som ellers kun er tilgængeligt i drømme. Hun får mine varmeste anbefalinger – især hvis man ønsker at lave kirkeligt tiltag for sognets handikappede mennesker.
Caroline Kollenberg Thisted Sognepræst
Svogerslev Kirke
Nordgårdsvej 4
4000 Roskilde
Tlf. 40 24 83 96